onsdag den 16. november 2011

New in

Jeg har lige bestilt denne ring. Dog ikke den ægte YSL arty ring, men en kopi fra ebay. Ved ikke hvordan den er i virkeligheden, men til 35 kr. går det nok :) Den er i mange farver, og havde svært ved at vælge, men til den pris kunne jeg godt finde på at bestille en mere :)

onsdag den 2. november 2011

Lørdagens outfit med en minister


 Er ved at drunke i anden verdens krig noter. Selvom det er langt mere spændene end at høre om en eller anden Christian der havde en søn der hed Frederik :) Er bare ikke motiveret for det her kl. 20:22 :) Kender i det?
I får lige lørdagens outfit hvor der har sneget sig en minister ind på billedet :) Jeg var jo til landsmøde i RU. Det var noget af en oplevelse, men det skal i nok høre mere om senere, for jeg har nemlig også en god nyhed ! :)
Nå men jeg må vende tilbage til 1940érne :)

onsdag den 26. oktober 2011

I love burgundy

Et gammelt billed fra Berlin, men ville vise jer det alligevel :)
Blusen er ny (eller det var den da billedet blev taget) og fra Zara, den har en guld lynlås ned af ryggen, og er rigtig flot :) Jeg elsker virkelig farven på den, og har efter hånden nogle ting i den farve :)

tirsdag den 25. oktober 2011

A²+B²=dagen i dag

I dag har dagen stået på matematik aflevering. Bliver dog distraheret af RU, facebook og så det at min vinkelmåler var væk (og den var ikke på facebook heh) Nå men regner med at nå til bunds i det i morgen. Lige om lidt vil jeg smutte til ballet og ellers tror jeg at jeg vil slappe af resten af dagen og se kontant :)
Hvad har i lavet i dag?

mandag den 24. oktober 2011

Inspiration ballet


Lige lidt ballet inspirations billeder. Synes ballet dansere har sådan nogle smukke kroppe, ballet er sådan en yndefuld dans, men nu går jeg selv til ballet, og ved hvor meget træning der ligger bag de "lette bevægelser" som i øvrigt er vildt hårde ! :)

Sko dilemma

Alle sko er fra Nelly.com
Jeg står lidt i et sko dilemma, jeg mangler et par sko til weekendens galla fest i RU, de skal passe til den sorte kjole fra topshop, som i kan se neden under. Indtil videre har jeg fundet disse valg muligheder. Hvilken en synes i ville være pænest til kjolen?

lørdag den 22. oktober 2011

LBD



Har lige købt den perfekte sorte kjole. Har tænkt mig at tage den på næste weekend hvor jeg skal til landsmøde i RU.
Nu er der kun et problem, hvilke sko?
Senere vil jeg lave et indlæg om min efterårs ferie, der er nemlig sket ekstremt mange ting, det føles som om der er gået mere end en uge, mangler bare lige de sidste billeder :)

torsdag den 13. oktober 2011

Another brick in the wall

Endnu et outfit billed fra Berlin, taget foran muren :) Strik blusen er ny, købt i Berlin i Zara. Den er rigtig dejlig varm, også er jeg helt vildt med farven.
I dag har dagen stået på Trivselsdag (lærer elsker bare det ord?) Så jeg og to andre har holdt øje med en masse små børn, og lavet forskellige aktiviteter. Min stemme er rimelig smadret nu.
Ellers skal jeg have pakket da jeg i morgen tager til København på introkursus i RU, og bagefter til adventure kamp på fyn :)
Hvad har i lavet i dag ? :)

tirsdag den 11. oktober 2011

Dagens fra Berlin

Hej igen :)
Så er jeg kommet hjem fra en fantastisk tur til Berlin ! Det var så fedt, i skal nok få en masse billeder senere  Men i kan lige starte med at få et billed fra Jüdiche Museum.
Det var et rigtig tankevækkende museum (som jeg dog har været på før)
Den her uge står  i skolen på prøver og tysk :) I går havde vi engelsk lytte og læse, og i dag stil og grammatik. Samt fremlæggelser i tysk. I morgen gælder det matematik, og så er det jo snart efterårs ferie !:)
Hvordan ser jeres uge ud?

mandag den 26. september 2011

Lige nu:


Lige nu sidder jeg forhåbentlig i en bus sammen med min klasse og tyskhold på vej til Berlin, jeg glæder mig virkelig meget ! Det er ikke første gang jeg er i Berlin, men det er altid noget andet når man er ude at rejse med ens klasse. Vi har været så heldige både at komme til London og Berlin inden for et halvt år. At rejse er at leve.
Vi skal ud at besøge en skole, se turist stederne, danse salsa (WTF) og shoppe en lille bitte smule :)

søndag den 25. september 2011

Watch out kredit card

Ved egentlig ikke om det er en god eller dårlig nyhed :) Men monki har åbnet en webshop :) Heldigvis har vi en monki her i Aarhus ja faktisk to. Men synes at monkis butikker er utrolig stressende, uoverskuelige og jeg køber sjældent noget der selvom de jo egentlig har en masse gode ting :) Derfor er det dejligt at kunne købe det på nettet nu, så man kan finde alle de pæne ting og ikke kun de lidt freaky ting :) Her er nogle ting jeg godt kunne finde på at købe, men nu må vi se :)

Mit forslag til minstre :)

Siden det tager så lang tid at danne en regering, vil jeg lige sige hvem jeg tror der bliver ministre
Statsminister: Er vidst rimeligt sikkert Helle Thorning
Udenrigsminister: Villy Søvndal (the ice is melting?) Håber rygterne med at han har øvet sig på sit engelsk :)
Finansminister: Jeg vil sige at jeg frygter for at det bliver Ole Sohn (nej tak til plan økonomi og rubler) Men nu hvor radikale er større end SF håber jeg på at det bliver Margrethe Vestager :)
Justitsminister: Morten Bødskov
Socialminister: Her kan vi ikke komme uden om skrigeballonen :) Mette Frederiksen.
Integrationsminister: Manu Sareen
Undervisningsminister: Hmm tror faktisk at Villy Søvndal ville gøre det godt her, men dette kommer nok ikke til at ske, så et bud kunne Christine Antorini.
Skatteminister: Johanne Smith Nielsen, ej kunne ikke lade være :) Ej tror det bliver Nick Hækkerup.
Kulturminister: Uffe Elbæk, han ville virkelig gøre det godt her.
Videnskabsminister: Morten Østergaard.
Har ikke taget alle ministerierne med, det kunne jo også være de oprettede nogle nye :) Dog har jeg ikke taget Henrik Saas Larsen eller Ole Sohn med, og det er nok lidt urealistisk, men håber ikke de får for meget magt :)
Jeg er rigtig spændt på at se hvem der bliver ministre og hvad regeringsgrundlaget bliver! Dog håber jeg lige det tager indtil på lørdag før vi får det at vide, så jeg kan følge med i det, da jeg er i Berlin i næste uge :)

Hvad med jer, hvem synes i skal være på de forskellige poster ? Og er der nogle jeg har glemt? :)



fredag den 23. september 2011

Hvis det var den første i dag:


 Billed to er lånt fra: passionsforfashion.dk
Det er vidst ingen hemmelighed at jeg elsker ebay og sko! Så her til den første, hvor jeg får løn for mit sommerferie job er jeg ret sikker på at disse babyer lander hjemme ved mig :) Så er spørgsmålet bare, hvilken farve? Jeg har ret mange sorte sko, men de er alligevel klassiske i denne farve. De pudderfarvet/lyserøde er har et lækkert feminint touch, men spørgsmålet er om jeg bliver træt af farven? Hvad synes i?

De kan forresten fås her til ca. 280 kup :)

torsdag den 22. september 2011

5 minuttes of relax

Giver lige mig selv lov til at slappe af i 5 min. Har haft en laaaang men god dag :) Havde timer til kl. 15 efterfulgt af 2 timers musical. Jeg er heldigvis blevet danser ligesom de to foregående år. Nu skal jeg lave engelsk og bagefter skal jeg ned i Radikal ungdom.

Et billed fra sidste års musical :)

onsdag den 21. september 2011

I en verden af farver

For to uger siden var jeg på Aros med en veninde. Vi så rainbow panorama, og Olafur Eliasons udstilling. Synes at Olafur Eliason er en dygtig kunstner der er god til at lege med folks sanser. Hans udstillinger er meget ens, men alligevel unikke på hver deres måde.




Hvad mener i om Olafur Eliasons kunst? Synes i den er for ensformig eller fantastisk? :)

tirsdag den 20. september 2011

Dagen i dag

I dag er der egentlig ikke sket så meget. Jeg havde fri kl. 1, hvilket egentlig var meget tiltrængt da jeg sad meget længe oppe i går og fin pudsede min geografi opgave. Ellers har jeg været til ballet og arbejdet lidt på nogle projekter jeg har oppe at kører lige for tiden. Har pludselig fået god tid, eller måske skyldes det at jeg har haft meget travlt de sidste 3 uger og nu får en normal hverdag igen. Men jeg elsker at have travlt og have en masse bolde i luften :) I får lige et gammelt billed fra AROS :)




søndag den 18. september 2011

Inspirerne outfit

Billeder er lånt fra: stylescrapbook.com
Andy er og bliver en af mine ynglings bloggere hun er virkelig dygtig til at tage billeder og hendes outfits er virkelig indspirene.
Dette outfit er virkelig flot, ideén kan man jo godt låne, trods vejret ikke helt tillader det, kunne man jo bare tage røde bukser på til :)

Geografi opgave og lidt mere om valget

 Ja! Efter 10 år med VKO er æraen forbi, goodbye DF!!!
 Er mere end glad efter resultatet torsdag. Selvom jeg har lidt ondt af at de gamle mennesker ikke får deres peberspray :)

 Min søndag bliver brugt i dejligt selskab med geografi opgave om Island (meget opfindsomt) Jeg burde være begyndt på den noget før, men pga. valget har jeg haft omkring 3 vågne timer her hjemme, og har haft et underskud af søvn. Og så må man lige tænke på hvordan det er for politikkerne de arbejder 24/7 plus tager til debatter ! Men det har nu været en meget spændene valgkamp, som er den første hvor jeg har deltaget aktivt. Heldigvis endte det også godt, selvom det var lidt af en gyser ! Nå men jeg må tilbage til arbejdet.
God søndag til jer alle :)
-Line

onsdag den 14. september 2011

Valg, valg og atter valg


Ja det er sådan ca. hvad der foregår oppe i mit hoved for tiden :)
I dag har jeg endnu engang været på gaden og dele flyers ud.
I går havde vi endnu et event med en flamme kaster som skulle symbolisere "VKO leger med ilden"
Når jeg endelig er hjemme, ca. 4 timer hver dag (udover når jeg sover) går tiden med lektier og lidt mere valg, nemlig debatter. Men når man elsker politik er det egentlig super fedt !:)
I morgen går det løs og jeg håber at det kommer til at gå super godt. Det bedste ville være Margrethe Vestager som statsminister (men det er lidt urealistisk) næst bedste SSFR regering :) og så ellers en regering med radikal og intet DF ! :)
Hvad med jer følger i med i valg kampen og hvad tror i er bedst for Danmarks fremtid? :)




 

mandag den 12. september 2011

Dagen i dag

Gæt hvad jeg blogger fra lige nu :) Min helt nye IPad! Den er så fed! Har allerede downloadet en masse App til den ;) I dag har jeg været på gaden og dele flyers ud for radikale venstre:) Vi i RU havde lavet et event hvor vi gav folk blå og rød slushice dette skulle symbolisere at blok politikken smelter ;) trods det knap så gode vejr var det faktisk meget sjovt Og hvad gør man ikke for en ny regering ;) -Line

søndag den 11. september 2011

Dagen der ændrede verden

Ja, i dag er det så 10 års dagen for terror angrebene mod USA.
Jeg tror de fleste kan huske hvor de befandt sig den dag, og hvad de tænkte. Jeg selv var 5 år, og mine forældre var lige rejst til Stockholm. Jeg blev passet af mine søskende og min store bror kom og hentede mig i børnehaven og fortalte at nogle meget onde mennesker havde fløjet ind i to tårne i New York. Jeg så de to fly i fjernsynet og synes det var meget mærkeligt at nogle kunne finde på at gøre den slags!
Hele verden var i chok, og for næsten alle forekom det uvirkeligt. Nogle troede at 3. verdenskrig ville bryde ud.
11 sep. var starten på mange års kamp mod terror, en kamp der ikke er slut endnu.
Jeg drømmer om en verden hvor alle kan leve i fred og ingen bliver dræbt uskyldigt. Prøv at tænk på hvor mange der er døde ikke kun under terror angrebet i New York, men i hele kampen mod terror, uskyldige mennesker bliver næsten hverdag dræbt !

Mine tanker går til dem der har mistet en i forbindelse med terror. Både uskyldige og folk der har kæmpet mod terror!

- Line





11 september.

Ja, det er nu 10 år siden terrorangrebet på Twintowers. Selvom jeg kun var 4 år gammel dengang, husker jeg det stadig helt tydeligt. Jeg synes faktisk at det var lidt spændene? Men jeg vidste jo heller ikke rigtigt hvad der foregik. Alle mine tanker går til ofrene, deres pårørende og hele New York!


- Rachel

fredag den 9. september 2011

Dagen

Endelig weekend!
Hvor er det dejligt at have fri! Tænkte at jeg lige ville vise jer, Lines og mine "Babyer", nemlig disse kaninunger! De er bare det kæreste! Det er desværre ikke vores, men må indrømme at vi har haft "planer" om at putte to af dem ned i vores lommer, og så løbe:) Men altså... Nu nøjes vi så med at sige hej til dem i hvert frikvater, da de er 20 meter fra vores skole:)

(Det sidste billede er lidt uskarpt, det beklager jeg, men en Iphone tager ikke specielt gode billeder) 
- Rachel


Breaking dawn

Uhh i dag er plakaterne fra den Breaking dawn del 1 blevet offentligt gjort, og jeg må indrømme at jeg glæder mig til at se den !
Elsker fortællingen og det romantiske i den og jeg håber at filmen er ligeså god som bogen (selvom de også godt kunne have delt bogen op i to, da der skete ret meget i den!)

Hvad med jer glæder i jer til at se den, eller siger den jer slet ikke noget? :)

torsdag den 8. september 2011

Billige ringe fra ebay




Kop ring ca. 10 kr.  Katte ring ca. 6 kr.  Rose ring ca. 6 kr.  
Ugle ring 3 stk. ca. 13 kr.  Lyserød ring ca. 7 kr.   Kamara ring ca. 6 kr.  Ræve ring ca. 6 kr.
Dødninge hoved ring ca. 10 kr.

Jeg kan virkelig godt lide ring, så i går aftes gik jeg lidt på jagt på Ebay, og fandt disse meget billige ringe ! Min favoritter er nok katteører ringen, rose ringen og ræve ringen :) Men når de er så billige kan man jo godt tillade sig at købe lidt flere :)
Hvilken en er jeres favorit? :)




Når politik bliver sport:

I dag har vi haft samfundsfag hele dagen, ret fedt når man er lidt af en samfunds/politik nørd som mig hehe :) I samfundsfag arbejdede vi bla. på en fremlæggelse om partier. Vi lavede også noget knap så seriøst, vi så "kampen om din stemme" duel. Til jer der ikke så den da den var i fjernsynet, det var en duel mellem repræsentanter fra alle partier. Duelen eller debatten var bygget op som en håndbold kamp. Samtidig med debatten blev der lavet en megafon måling. Dette blev lavet om til mål som enten gik til rødt eller blåt hold. Det var egentlig en meget sjov måde at lave en debat på, men nogle gange blev det lidt for amerikansk :)
Her for i lige lidt billeder fra "duelen":



Per Clausen fra enhedslisten som ikke er gravid :)


 Synes hele tiden de viste Lene Espersen der rystede på hoved.
De politikere der var med.
Egentlig en ret sjov debat, som de røde vandt med 1 "mål" :)

Hugs and kisses from Line

onsdag den 7. september 2011

Line: Kold efterårs dag

Det er godt nok blevet koldt og blæsende! Trist at efteråret allerede kommer nu, og ikke lige kan vente en måned :) Tror næsten alle i min klasse går rundt og er lidt små syge, og mig med. Men heldig vis kan jeg se frem til at jeg om tre måneder og 6 dage forhåbentlig ligger på denne strand i Thailand (tæt på grænsen til Cambodja)

tirsdag den 6. september 2011

Dagens

Her får i lige et dagens - faktisk det første på bloggen :)
 Jakke bikbok , kjole h&m, sko converse.
Desværre er det blevet så koldt at man skal have jakke på udenfor-øv
Derfor må i også nøjes med dette billed hvor man ikke helt kan se tøjet, men håber det går :)

Nu vil jeg chatte med Lars Løkke som jeg jo mødte tidligere i dag,  på stiftens hjemmeside, tror jeg vil stille ham nogle kritiske spørgsmål, da jeg overhovedet ikke er tilhænger af venstre !:)

Og han er så lav i virkeligheden!

Vi var nede i byen idag, Line skulle købe en kjole. Pludselig ser vi en masse folk, stå samlet omkring en meget lille mand. Omkring ham stod også en masse fra Venstres ungdom. Line visker: "Se Rachel, det er statsministeren" Og dum som jeg nogle gange er, udbryder hun "Ham den lille?" Alle fra Venstres ungdom vender sig om og siger i kor "Ja." Line gik hen til Lars Løkke og sagde hej, men jeg synes at det ville være lidt pinligt eftersom jeg lige havde disset hans højde, foran hans parti... Ups... Og lige en hurtig ting: HAN ER LAVERE I VIRKELIGHEDEN!:D Og det med at han er 1.68, er liiiiidt løgn... Line som er 1.67 kiggede ned på ham. Og hun havde flade sko på:) Billeder af Lars Løkke kommer senere.  

Rachel

mandag den 5. september 2011

New in

Øreringe-asos
 Modtog disse øreringe fra ASOS i lørdags, tror jeg bliver ret glad for dem da de passer til meget af mit tøj.

Dagen idag

Dagen idag startede som alle andre mandage... GAAAAAB!
Og er det lige om mandagen vi har alle de kedelige fag. Matematik, tysk, biologi og fysik. Woop Woop. Nå, men det hele blev godt igen da pige fra min klasse og jeg blev tilbudt barnepige job! Vi blev selvfølgelig vildt glade, da vi begge to har ledt efter arbejde i et godt stykke tid. Så det er bare super!:)
Senere fik jeg plads på en efterskole, så heldet vendte bare 180 grader idag!:)
Line er desværre syg, så god bedring til hende!:)

Knus fra Rachel!:)

Vi undskylder!

Hej læsere!
Hvis i undre jer over hvorfor vi ikke svare på kommentare, er det fordi vores Googlekonto åbenbart ikke har tilladelse til det? Så undskyld hvis vi ikke svare, vi finder snart ud af det!:)
Knus fra Bellanube

Et sted jeg gerne vil være lige nu:

  
Er New York <3 Var i USA to uger i april, og New York har simpelt hen stjålet mit hjerte :) Men jeg er sikkert ikke den eneste! I stedet for må jeg ligge her og være syg med influenza. Så må jeg jo drømme  mig til New York.                                                                                                       


søndag den 4. september 2011

Rachel-mail

Ej, undskyld overskriften, kunne bare ikke lade hver ;)
Kom lige i tanke om Topmodel, og den nyeste vinder Ann.
Selvom Ann ikke er klassisk smuk og er 1.86 høj, formåede hun at lave fantastiske billeder og vinde topmodel!
Synes virkelig at det viser hvordan man kan finde noget positivt i alt! Så, godt klaret Ann, du fortjente det!:)

lørdag den 3. september 2011

Det samme og det samme...

Da vi besluttede at lave en blog, lavede vi en liste over hvad der ville være cool i en blog. Nummer 1 på listen var INGEN HIGH FASHION BILLEDER! Vi er alle simpelthen bare så trætte af billeder, hvor modellen går på gaden med solbriller og snakker i mobil. Det er rigtig flot når folk sætter sådan nogle billeder ind, det kan bare hurtigt blive for meget. Derfor skal i ikke regne med at se forfærdelig mange af den slags billeder:)
Knus fra Rachel


SKO!

En af mine store kærligheder er SKO! og senest har jeg forelsket mig i disse babyer! så smuk og fantastisk I`M IN LOVE <3'

De er forresten fra asos og koster ca. 130 kr. men er sat ned fra 260 så det kunne godt være man lige skulle købe dem :) de fås her

Knus fra Line

Dagen i dag

I dag var vi alle til gård fest da vi bor i samme gård. Det var ret hyggeligt, men da vores lærer pludselig dukkede op besluttede vi os for at det var på tide at smutte ind til Line.
Her stenene vi lidt rundt på nettet og kom til tale om hvor  mange modeblogs der egentlig er, og hvor få hverdags blogs der er. Personligt synes vi alle at hverdags blog er hyggelige at følge da man på en eller anden måde kan se sig selv i hverdags situationer. Derfor besluttede vi at oprette denne blog, egentlig fordi at vi gerne vil snakke sammen på en eller anden måde, også når vi ikke er sammen.
Det var så vores første rigtige indlæg og der vil komme mange flere! :)

Knus fra Bellanube





Hej og velkommen!

Hej læsere!
Velkommen til vores nyopstartede blog :)
Vi håber i vil kunne lide den.
Vi har tænkt os at blogge hver dag om alt mellem himmel og jord. Ikke kun mode som så mange andre gør. Men vi vil mere blogge om vores fritid, inspiration, fremtidsdrømme og positive indlæg. Der skal selvfølgelig også være plads til lidt mode (man er vel piger) men så vil det være budget da vi alle er studerene.
Håber i vil følge os, i er hjertens velkommen til at stille spørgsmål, og skrive kommentarer.

Kærlige hilsner fra
Rachel, Esther & Line